Logo Staples
Cirkularitet

Cirkularitet

Gamle tekstiler bliver til ny råvare, når Staples tester cirkulære løsninger i samarbejde med Sysav og Human Bridge

I Sverige kasserer man ca. 7,5 kg tøj pr. person hvert år. Indtil nu er det meste af det blevet brændt. Men verdens første automatiske anlæg til sortering i stor skala af indsamlede tekstiler til genbrug forandrer forudsætningerne. Et cirkulært system er inden for rækkevidde, og vi er med til at udvikle det.

Det kan give store klima- og miljøgevinster at øge graden af genanvendelse og genbrug af tøj og andre tekstiler. Men indtil nu har mulighederne for at genanvende materiale i stor skala på en effektiv måde været begrænsede. Det meste, som kasseres, går til forbrænding, hvilket naturligvis er et stort spild af ressourcer. Det vil vi være med til at forandre. Det bedste ville naturligvis være, hvis alt det tøj, vi køber og sælger, indgik i en cirkulær strøm, og for at undersøge, hvordan en sådan ville kunne fungere i praksis, kontaktede vi i begyndelsen af 2020 først Sysav og derefter Human Bridge.

Sysav er en af hovedaktørerne bag verdens første automatiske anlæg for sortering af tekstiler i stor skala, Siptex i Malmø. Human Bridge er en svensk bistandsorganisation, hvor tekstilindsamling er en vigtig del af deres virksomhed. Sammen med Staples lancerede de i november 2020 et pilotprojekt for indsamling og sortering af tøj til genanvendelse og genbrug.

I projektet medvirker der også tre af vores kunder, som køber arbejdstøj af os, og som selv har et tydeligt fokus på bæredygtighed: Malmø Universitet, Snabbgross og Polfärskt samt nogle af vores egne kontorer og lageret i Växjö. Vi indsamler tekstiler fra lidt over tres steder i alt.

Vi har ansvaret for opstilling og tømning af indsamlingscontainere og sender derefter tekstilerne videre til lageret i Växjö. Der samles materialet sammen og bliver derefter sendt videre til Human Bridge i Holsbybrunn, hvor det sorteres manuelt. Det, der ikke kan sælges som secondhand, sendes til Siptex’ anlæg i Malmø. Der sorteres tøjet efter farve og fibersammensætning ved hjælp af nær-infrarødt lys i en automatisk proces. Resultatet er kvalitetssikrede materialer, som kan genanvendes og genbruges til fremstilling af nye tekstiler i stedet for jomfruelige materialer.

Projektet har været en stor succes – ikke mindst takket være kundernes engagement. Det er jo nødvendigt, at de er med på vognen og får deres egne medarbejdere til at udnytte mulighederne, hvis det hele skal fungere. For at opnå større volumener opstiller vi nu også indsamlingscontainere hos flere kunder. Det er en service, som vi håber mange kommer til at sætte pris på.

Når teknikken for en effektiv sortering af tekstiler til genanvendelse nu er tilgængelig, så åbnes der op for helt nye muligheder for virkelig at få tøj ind i den cirkulære økonomi. Den mulighed vil vi udnytte sammen med vores kunder. Her er der et enormt potentiale for at gøre en forskel, så ifølge planen skal vi i efteråret 2021 opskalere indsamlingen og gøre det muligt for alle vores kunder at lade os tage os af tiloversblevne tekstiler, som de gerne vil af med.

Læs mere om genanvendelse

 

Kontakt
close

Ring til os

Du kan ringe til en Staples-medarbejder på følgende nummer:

(+45) 70 130 131

Du kan også udfylde nedenstående formular, hvorefter en af vores repræsentanter vil kontakte dig snarest

Get help DK

Form