Staples Solutions anvender cookies (samt andre lignende teknologier, som Facebook Pixels, beacons og Javascript) til hjemmesiden, for at forbedre hjemmesidens funktionalitet og brugervenlighed, til analysering af trafikken og marketings formål. Som følge heraf behandler cookies personlige data til forskellige formål. Læs mere om brugen af cookies på denne hjemmeside i cookie erklæringen. Læs mere om hvordan hjemmesiden behandler personlige data i vores persondatapolitik. Ved at klikke på ”OK” knappen, eller ved at bruge denne hjemmeside, giver du tilladelse til anvendelse af disse cookies.

Logo Staples

Fire måder, hvorpå du kan skabe en sund arbejdsplads

Del via:
Staples_article

Din medarbejderstab er dit stærkeste kort, og det bør derfor være en vigtig del af din virksomheds strategi at støtte dine medarbejdere i en sund livsstil. Ved at opfordre medarbejdere og kolleger til at opretholde en sund livsstil, kommer du til at høste umiddelbare økonomiske fordele som f.eks. fald i sygedage og opsving i produktion. 

Men at vise folk, at du sætter pris på dem, vil også resultere i langsigtede gevinster som fastholdelse af de ansatte og forbedret moral. Vi har afdækket fire nøgleområder, du bør fokusere på, hvis du vil skabe en sund arbejdsplads. 

Hold den ren
At arbejde i et beskidt miljø kan være stærkt demotiverende, give grobund for forkølelser og maveinfektioner og dermed potentielt skade produktiviteten. Det kan betale sig at investere i rengøringsprodukter af høj kvalitet samt hyre professionelle rengøringsfolk til at rengøre i dybden regelmæssigt.

Men det er ikke nok at fokusere på køkkenområdet og toiletterne, også medarbejdernes arbejdsområde er grobund for bakterier og vira. Stationære telefoner og keyboards bliver nemt forurenet med bakterier, og det samme bliver computere og andet kontorudstyr som f.eks. printere. 

Håndhygiejne er nøglen til at bekæmpe spredningen af og forebyggelse mod infektion. Vægmonterede hånddesinfektionsdispensere minder folk om at holde deres hænder rene, eller man kan forsyne hver enkel arbejdsstation med små flasker med desinfektionsmiddel. Sørg for, at både køkken og toilet har rigeligt med håndsæbedispensere, så potentielle bakterier ikke spreder sig. 

Og endelig skal du sikre dig, at dine medarbejdere har adgang til skraldespande og engangsposer, så affaldsniveauet holdes nede. Dine medarbejdere befinder sig mange timer på arbejdspladsen, og det er afgørende vigtigt at sørge for en høj hygiejnestandard og renlighed. 

Design til sundhed
Et godt ergonomisk design - hvor arbejdsområdet er tilpasset den enkelte medarbejders behov - spiller en vigtig rolle i skabelsen af et sundt arbejdsmiljø. Siddepladser af høj kvalitet, jævnligt eftersyn og udskiftning, samt indstilling af skrivebordene i den rigtige højde er basale nødvendigheder, der i det lange løb vil koste langt mindre end forlænget sygefravær. 

Lændesmerter kan medføre et betydeligt antal sygedage og kan være invaliderende i det lange løb. Lændesmerter er en generel erhvervsrisiko i jobs, der involverer tunge løft, men kan også opstå som følge af lang arbejdstid på dårlige kontorstole, så sørg for at anskaffe stole, der passer til dine medarbejderes individuelle behov. 

Det er vigtigt at sørge for, at medarbejderne sidder godt, men det er kun ét blandt mange tiltag til forebyggelse af arbejdsskader. Ved at investere i ergonomisk korrekte møbler sørger du ikke alene for, at dine medarbejdere trives på arbejdspladsen og undgår muskelskader, du giver dem også oplevelsen af at være værdsat. Karpaltunnelsyndrom er betegnelsen for smerter i håndleddene i forbindelse med overdreven brug af tastatur - en tilstand, der kan føre til både sygemelding og operation, men som kan undgås. Invester i polstrede håndledsstøtter, som er både billige og effektive.

Belysningen på kontoret er endnu en vigtig faktor, når du vil skabe en sund arbejdsplads. I kontorer, hvor belysningen er for svag, risikerer man at påvirke medarbejdernes humør negativt, så de ligefrem kan opleve sig demotiverede og ugidelige, hvorimod et for skarpt lys kan udløse eksempelvis migræne. Din bedste ven er dagslyset, så lad så meget som muligt trænge ind, og bemærk hvordan hele stemningen i rummet straks løfter sig.

Til kamp mod influenzaen
Uanset hvor sunde og raske dine medarbejdere er, kan noget så almindeligt som influenza stadig sende dem til tælling. Og når man arbejder i et kontormiljø, spreder bakterierne sig med lynets hast. Sørg for, at medarbejderne har adgang til antibakterielle vådservietter, så de kan rengøre telefonrør og tastaturer, og tilskynd alle til at bruge håndrens.

Selv på de mest sterile arbejdspladser kan man ikke altid forhindre forkølelse, og det skyldes virussens utroligt effektive evne til at sprede sig ved host og nys. Når arbejdsgivere lovpriser medarbejdere, der møder på arbejde, selvom de stadig er halvsyge, modarbejder de i virkeligheden sig selv, for disse medarbejdere spreder smitte overalt. Det betaler sig derfor at have en politik, der opmuntrer medarbejderne til at blive hjemme, indtil de er helt raske. Alternativt kan man opfordre de medarbejdere, der stadig er syge, men alligevel raske nok til at arbejde, til at arbejde hjemmefra og udstyre dem med bærbare computere. 

Glade og engagerede medarbejdere
At vise dine medarbejdere, at du tager deres sundhedstilstand alvorligt, er et stærkt middel i fastholdelsen af deres motivation og engagement. Det er desuden et signal til hele verden om, at du driver en ansvarlig virksomhed, der passer på sit mest værdifulde aktiv.

Vores arbejdskultur er sådan, at man har tendens til at belønne folk for det antal timer, de befinder sig på arbejdspladsen, ligesom også medarbejderne har den opfattelse, at de skal være fysisk tilstede i mange timer, hvis det er det, arbejdsbyrden kræver. Men forskning viser, at begge disse opfattelser faktisk har negativ indflydelse på kvaliteten af det arbejde, disse evigt-og-altid-tilstedeværende medarbejdere udfører. 

Alt tyder på, at vi kun er udstyret med en begrænset reserve af kognitive ressourcer, der støt og roligt drænes, hvis vi arbejder uden at holde pause. Konstant arbejde forårsager negative stressreaktioner, der forhindrer folk i at koncentrere sig, stressreaktioner der akkumulerer over tid og skader både den mentale og følelsesmæssige trivsel. At holde pause fra arbejdet er vigtigt for at give kreativiteten og tankens kraft mulighed for at lade op. Opmuntring til regelmæssige pauser vil gøre dine medarbejdere mere produktive.

Hvis hjernen skal blive ved med at fungere optimalt, er det vigtigt at tanke op regelmæssigt. Folk vil imidlertid kun føle sig berettiget til at genoptanke, hvis de bliver opfordret til det, og den bedste måde at opfordre andre på er ved at statuere et godt eksempel. Et godt sted at begynde kunne være at gå en tur i frokostpausen, tage hjem, når du har fri, og huske at holde din ferie. 

At fremme en kultur, der påskønner sundhed og trivsel er en vital forretningsstrategi, og det er dit ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet tages alvorligt. Du vil ikke kun stå bedre i dine ansattes øjne, når du bekymrer dig om deres trivsel, du vil også få anerkendelse fra både din branche og fra erhvervslivet. Du har allerede investeret i rekruttering, uddannelse og medarbejderudvikling, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og sørge for, at medarbejderne også er sunde og raske?

Del via:

Fortsæt med at læse

Kontakt
close

Ring til os

Du kan ringe til en Staples-medarbejder på følgende nummer:

(+45) 70 130 131

Du kan også udfylde nedenstående formular, hvorefter en af vores repræsentanter vil kontakte dig snarest

Get help DK

Form