5 måder til at skabe og promovere en sund arbejdsplads
5 måder til at skabe og promovere en sund arbejdsplads
Del via:
Virksomheder i dag gør store fremskridt, når det gælder om at prioritere sundhed på arbejdspladsen – alt fra at overvinde snue og nys til at reducere smerter her og der. Ved at fokusere på trivsel på arbejdspladsen kan virksomheder reducere fraværet, booste produktiviteten og øge fastholdelsen af medarbejdere. Følgende fem områder er måder, hvorpå din virksomhed kan promovere medarbejdertrivsel og integrere initiativer til en sund livsstil i dit arbejdsmiljø.
1. Kontordesign med fokus på trivsel
I løbet af arbejdsugen bliver kontoret i mange tilfælde som et andet hjem. Mange medarbejdere tilbringer mindst halvdelen af deres vågne timer der – og bruger flere timer på at sidde i deres stol, end de gør på at sove i deres seng. Virksomheder har utallige muligheder for at koble designet af medarbejdernes arbejdspladser og kontoret overordnet set til principperne for trivsel – lige fra kontorstole og tastaturer til loftsbelysning.
For at skabe et kontordesign, der promoverer trivsel, skal du huske på følgende:
Evaluer ergonomien: Arbejde kan, helt bogstaveligt, være en plage, særligt for nakken, hvis man ikke har møbler, der understøtter medarbejderne og giver dem mulighed for at udføre deres daglige opgaver komfortabelt. Faktisk rapporterer 86 % af ansatte, at de oplever en eller anden form for ubehag pga. deres kontormøbler eller -udstyr. Den positive side af dette er, at det ofte er nemt og omkostningseffektivt at skabe et mere komfortabelt kontormiljø ved at tilbyde ergonomiske stole og tastaturer, samt hæve-/sænkeskriveborde og skærmborde. Dette giver virksomheder mulighed for at øge komforten og trivslen på arbejdspladsen, samtidig med at det mindsker risikoen for eventuelle erstatningskrav fra medarbejderne
Undersøg luftkvaliteten indendørs: Det er ikke sikkert, du kan se indendørs luftforurening, men det betyder ikke, at du blot kan ignorere det. Ifølge lovgivningen kan indendørs forurening faktisk være fra fem til hundrede gange højere end de udendørs niveauer. For at undgå at fremprovokere eller forværre allergier bør din virksomhed overveje, hvilke materialer der bruges i kontormøbler, prøve at bruge maling med ingen eller få giftstoffer og anskaffe planter for at modvirke eventuel forurening.
En lys idé: Se på lyset. Du kan forbedre synligheden og arbejdsmoralen, samt reducere anspændte øjne ved at være opmærksom på belysningen indendørs. Udover at højne humøret kan adgang til naturligt lys og dagslys også hjælpe virksomheder til at opnå LEED-certificeringer (Leadership in Energy and Environmental Design). Lysdæmpere og automatisk slukning bidrager også til LEED-certifikater og hjælper medarbejderne til at justere lyset, så det er behageligt og passer til deres præferencer.
2. Hold stien ren
Brug måtter på gulvene: Udover at give et forsømt indtryk kan beskidte og glatte gulve også udgøre en sundheds- og sikkerhedsrisiko for dem, som opholder sig i bygningen. At placere gulvmåtter ved indgange er et vigtigt første skridt mod at bekæmpe disse problemer. Med et måttesystem af høj kvalitet kan du faktisk begrænse næsten 90 % af det snavs og jord, der bliver ført ind i en bygning, til de første 3 til 5 meter.
Prøv at finde bæredygtige rengøringsløsninger. Traditionelle rengøringsmidler kan udsende uønskede dampe og stoffer, som kan forringe luftkvaliteten og påvirke helbredet negativt. For at beskytte bygningens aktiver og personerne i den bedre er det vigtigt at vælge bæredygtige og mere sikre rengøringsmidler med få eller ingen flygtige organiske stoffer og lidt eller ingen lugt.
Stop mug, før det begynder. For at undgå det grimme syn af og helbredsrisikoen ved mug er det vigtigt at bruge rengøringsmidler, der proaktivt forhindrer, at det opstår. Rens rutinemæssigt udluftningsdæksler, filtre og gulvafløb, og undgå at gøre overflader mere våde end nødvendigt for at forhindre, at mug og skimmelsvamp opstår. Fjern eventuel skimmelsvamp, som måtte opstå, med det samme og grundigt.
3. Et æble om dagen…
En sund kost er et vigtigt første skridt mod et stærkt immunforsvar og imod et synkende energiniveau. At opmuntre til sunde spisevaner er en anden metode til at promovere trivsel på arbejdspladsen. Det er ingen hemmelighed, at ernæring kan bidrage til vægtøgning og træthed – problemer, der ofte forværres ved en stillesiddende livsstil. I et overordnet forsøg på at promovere og øge trivsel kan virksomheder hjælpe med at styre medarbejderne mod et sundt kostvalg. Her er lidt at tygge på:
Nye forsyninger i pauserummet: Hjælp medarbejderne til at være på toppen og sunde med smarte snackmuligheder, som tøjler lækkersulten. Tilbyd forskellige snacks som tørret frugt og nødder, müslibarer og kildevand – de er populære, og så har de lang holdbarhed. Ved at gøre disse varer frit tilgængelige for medarbejderne kan du skære ned på snackture ud af huset og lave produktivitetsniveauer.
Sørg for levering af frisk frugt: I stedet for at servere kage ved de månedlige måder kan du vælge mere naturlige sukkerarter og overveje at forkæle medarbejderne med frisk frugt. Hvis du får leveret frisk frugt, kan sikre, at du har sunde og velsmagende snacks tilgængelig. Se også på frokostmenuen. Frokostmøder kan være sunde og styrkende, når du bestiller salat i stedet for pizza eller sandwich.
Se salgsautomaterne efter i sømmene. Hvis du har mulighed for det, så hjælp medarbejderne med at undgå de fristelser, der lurer i salgsautomaterne, ved at fylde dem op med sunde alternativer – med et lavt indhold af mættet fedt og salt.
4. Bekæmp influenza Influenza og forkølelsessygdomme kan have en dominoeffekt på arbejdspladsen, især når man arbejder under trange pladsforhold – og sætte medarbejderne ud af spillet og reducere produktiviteten. Men når temperaturen falder, behøver det ikke at være uundgåeligt at snue og nys efterfølgende invaderer kontoret.
Sæt følgende ting på din huskeliste for at begrænse baciller og holde medarbejderne friske:
Tør almindelige berøringsflader af: Tænk på, hvor mange personer, der har rørt ved disse dørhåndtag, trappegelændere, elevatorknapper, kopimaskiner, telefoner i mødelokalerne, vandkølere, salgsautomater og kontantautomater. At rengøre disse almindelige berøringsflader hyppigt – især i influenzasæsonen – er afgørende for at holde bacillerne på afstand. Selv om en overflade ser ud til at være ren, kan den stadig have baciller på sig, så det er vigtigt at indføre regelmæssige rengøringsrutiner og oplære medarbejderne i at vaske hænder. Ting, som individuelle medarbejdere rører ved ofte, kan også have baciller på sig. Undersøgelser viser, at en tredjedel af medarbejdere tror, at deres tastaturer og telefoner er de mest snavsede ting på kontoret, men mindre end 10 % siger, at de rengør dem ofte. Ved at stille desinficerende vådservietter til rådighed og opfordre medarbejderne til at tørre deres kontorplads af kan du skabe et renere og sundere kontormiljø.
Sørg for oplæring af medarbejderne: Overvej formelle oplysningskampagner, der omfatter nyhedsbreve og oplysende plakater, som opfordrer medarbejderne til at "dække for hosten" og "nyse i ærmet" (ikke hænderne), når de ikke har et lommetørklæde ved hånden. Fremhæv igen vigtigheden af at vaske hænder.
5. Drag nytte af teknologien
65 % af medarbejdere siger, at de tager på arbejde, når de er syge, hvilket forhindrer dem i at yde deres fulde potentiale, udsætter deres kolleger for en hær af baciller og til og med truer kontoret med et infektionsudbrud. I de få situationer, hvor hastende projekter gør det vanskeligt at tage en sygedag, kan teknologien hjælpe medarbejderne til stadig at arbejde uden at efterlade sig en hale af infektion i kølvandet. Det er nemt og ofte økonomisk for virksomheder at tilbyde de teknologiske værktøjer og den viden, der bidrager til et sundt hjemmearbejdspladsmiljø.
Vent ikke mer – vaccinér: Uddan medarbejderne i vigtigheden af at få årlige influenzavaccinationer. I henhold til CDC (Centers for Disease Control and Prevention) begynder influenzasæsonen som regel i oktober og kan vare til maj. Da det tager ca. to uger, fra du får influenzavaccinen, til din krop udvikler de beskyttende antistoffer – og vaccinen dermed bliver effektiv – er det en god idé at blive vaccineret tidligt, så du er dækket fra starten af influenzasæsonen.
Gør det nemt at arbejde hjemmefra: Lad være med at opfordre til at stå det igennem på kontoret. Du bør i stedet opfordre medarbejdere til at arbejde hjemmefra, hvis de er ved at blive forkølede. Hvis du tilbyder de rette teknologiske værktøjer og den rette infrastruktur, vil det være med til at maksimere medarbejdernes produktivitet og succes ved arbejde væk fra kontoret. De vigtigste elementer omfatter bærbare og/eller tablets til tilslutning uden for kontoret og nem adgang til virksomhedens VPN (virtuelt privat netværk). Sørg også for, at medarbejderne er godt bekendt med sikkerhedsprotokollen, især hvis de har adgang til følsomme data og overfører vigtige filer ind og ud af kontoret.
Det er en holdindsats
Promovering af trivsel på arbejdspladsen bør være en sammenhængende og fælles indsats. Ovenstående initiativer, procedurer og aktiviteter spænder over forskellige dele af en organisation, så det er fornuftigt at involvere flere parter og interessenter. At træffe foranstaltninger til at sikre og fremme en sund arbejdsplads kan hjælpe organisationer med at vise deres engagement i medarbejdernes trivsel, samtidig med at det reducerer sygefravær, øger produktiviteten, inspirerer til en sund livsstil og dækker omkostningerne. Se det er et sundt afkast!
Del via:
Fortsæt med at læse
Kontakt
close
Ring til os
Du kan ringe til en Staples-medarbejder på følgende nummer:
(+45) 70 130 131
Du kan også udfylde nedenstående formular, hvorefter en af vores repræsentanter vil kontakte dig snarest