Staples Solutions anvender cookies (samt andre lignende teknologier, som Facebook Pixels, beacons og Javascript) til hjemmesiden, for at forbedre hjemmesidens funktionalitet og brugervenlighed, til analysering af trafikken og marketings formål. Som følge heraf behandler cookies personlige data til forskellige formål. Læs mere om brugen af cookies på denne hjemmeside i cookie erklæringen. Læs mere om hvordan hjemmesiden behandler personlige data i vores persondatapolitik. Ved at klikke på ”OK” knappen, eller ved at bruge denne hjemmeside, giver du tilladelse til anvendelse af disse cookies.

Logo Staples

Tænk grønt, udskriv grønt: 5 tips til at reducere miljøbelastningen på dit kontor

Del via:
Staples_article

Erhvervslivet i hele verden arbejder mere end nogensinde før hårdt på at nedskære deres miljøbelastning. Og med god grund. Alle virksomheder, både store og små, bidrager til den større indvirkning på miljøet. Alene i Storbritannien står virksomheder for 31 % af landets CO2-udledning. Derfor er det en god idé for dem med miljøbevidst samvittighed at vedtage miljøvenlige vaner på kontoret såvel som hjemme.

Håndtering af kontorets miljøbelastning kan gøres på et utal af måder, uanset om det er ved at reducere vandspild, skære ned på varmeregningen eller gennemføre et omfattende genbrugsprogram. En rigtig god måde er dog at starte med dit kontors udskriftsvaner. Udskrivning spiller en væsentlig rolle for mange virksomheder på daglig basis, og effekten af den kan hurtigt løbe op. Hvis du ønsker, at dit kontor skal vedtage en grøn udskriftspolitik, men ikke ved, hvor du skal begynde, er her et par måder at gøre din kontorudskrivning både mere økonomisk og miljøvenlig på.

Vælg altid genbrugsprodukter
Det siger sig selv, at virksomhederne kan forbedre deres miljøbelastning ved genbrug, hvor det er muligt. Men man kan gå et skridt videre ved at vælge at købe produkter, der stammer fra genanvendelse. Kontorer over hele verden bruger papir i store mængder hvert år, så ved at vælge at bruge genbrugspapir kan du medvirke til at reducere din virksomheds miljøpåvirkning, endda betydeligt. Det samme kan siges om brug af genanvendte printerpatroner. Ikke alene kan de spare dig penge på lang sigt, de kan også styrke dine miljøvenlige vaner.

Prøv gråtoneprint og økonomifunktion
Hvis du arbejder på et kontor, hvor der ofte udskrives mange udkast af samme dokument, eller hvor indviklet, farverig grafik ofte indgår i især interne dokumenter, kunne gråtoneprint være en grøn løsning for dig. Kort fortalt bruger gråtoneprint din sorte blækpatron frem for dine farvepatroner, når det er muligt. Slutresultatet er et letlæseligt dokument, fremstillet udelukkende i grå og sorte nuancer, hvilket er bedre både for dit budget og vores planet. De fleste printere har også en økonomifunktion, der, lige som gråtoneprint, er en måde at spare på. Hvis du ikke går efter en krystalklar overflade, men du skal bruge en udskrift til at dele med kolleger, kan du vælge økonomifunktionen for et lysere udskrevet (men stadig letlæseligt) dokument.

Lær personalet til at udskrive omkostningseffektivt
En undersøgelse viste, at den gennemsnitlige virksomheds udskriftsudgifter typisk er i størrelsesordenen 1-3 % af virksomhedens indtægter, hvilket virkelig kan løbe op. Ikke alle i en virksomhed vil være bevidste om stigende udskriftsudgifter, men én løsning på dette problem er at lære personalet det. Ved at lære alle på arbejdspladsen, hvordan man minimerer omkostningerne i det daglige og omdirigerer alle udskriftsopgaver til den mest omkostningseffektive kilde, kan virksomheder spare penge og samtidig reducere ressourcespild.

Lavere strømforbrug
Det er en selvfølge at bruge tid på at slukke elektriske kontormaskiner, når de ikke er i brug. Du kan hurtigt spare meget, på alt fra belysning til bærbare computere, kaffemaskiner og mobiltelefonopladere. Dette gælder især, når det drejer sig om printere. Nogle mærker og modeller af laserprintere bruger faktisk mere strøm i standby-tilstand, end de gør i brug, på grund af at de står stille både om dagen og om natten. Dette gør det særligt vigtigt at slukke dem eller tage dem ud af stikkontakten, når arbejdsdagen er slut.

Vælg en miljøvenlig printer
Miljøvenlige printere er nemt tilgængelige, med en bred vifte at vælge imellem. De er et godt valg, hvis du virkelig vil forbedre din virksomheds grønne profil, men kræver lige som andet vigtigt kontorudstyr en økonomisk investering. Miljøvenlige printere er designet til at bruge mindre energi end andre printere på markedet, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Lav din research, før du køber, så du er sikker på at få den bedst egnede model til din virksomhed. Så vil du hurtigt kunne spare både energi og penge, når du udskriver. Hvis du er usikker på, hvor du skal begynde, så kontakt en af vores venlige medarbejdere, der kan give dig professionel vurdering og rådgivning.

Kontorudskrivning kan være en kostbar affære, både med hensyn til miljøbelastning og økonomiske udgifter. Men ved at indføre nogle af disse ideer og ændre lidt på, hvordan du og dit kontor udskriver dokumenter, vil du kunne udskrive grønt hver evig eneste gang.

Del via:

Fortsæt med at læse

Kontakt
close

Ring til os

Du kan ringe til en Staples-medarbejder på følgende nummer:

(+45) 70 130 131

Du kan også udfylde nedenstående formular, hvorefter en af vores repræsentanter vil kontakte dig snarest

Get help DK

Form